8. maj 2023
Teknisk Udvalg påbegynder behandlingen af sagerne: Lokalplan 1163, Udvidelse af Aarhus Havn, Miljøvurdering af udvidelse af Aarhus Havn og Forslag fra RV, Henrik Arens, DD, Solveig Munk og Thure Hastrup om analyse og bedre udnyttelse af Aarhus Havns kapacitet på udvalgsmøde den 8. maj 2023. Her afsættes hele udvalgsmødet til afvikling af foretræde i sagerne.
I inviteres til at deltage i foretræde kl. 16.50.
Foretrædeafviklingen foregår i mindre grupper på ca. 5, der inviteres samlet.
Som et vanligt foretræde er der afsat maksimalt 5 minutter til hvert foretræde.
Når gruppen af 5 foretræder er afviklet, har Teknisk Udvalg mulighed for at stille spørgsmål.
De øvrige byrådsmedlemmer inviteres til at deltage i udvalgsmødet. Det er dog alene de partier og medlemmer af byrådet, der ikke har repræsentation i udvalget, der har mulighed for at stille spørgsmål.
Det er ikke muligt at anvende powerpoint, men materiale kan fremsendes på forhånd, hvorved det vil lægges på dagsorden og være tilgængelig for udvalgsmedlemmerne under mødet.
Mødet afholdes i Receptionslokalet, som ligger i direkte forbindelse med Rådhushallen til højre for indgangen. Udenfor lokalet vil der være et ankomstområde. Her vil Teknik og Miljø være klar til at modtage jer løbende, som I kommer fra kl. 15.30 – fortælle lidt om, hvordan processen i lokalet bliver og hjælpe med afklaring af eventuelle spørgsmål.
Gruppen for foretræder kl. 16.50 er følgende:
1. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd v/Henrik Olsen
2. Holme Højbjerg Skåde Fællesråd v/Søren Wichmann Matthiessen
3. Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer v/Ole L. Mikkelsen
4. Midtbyens Fællesråd v/Thomas Kruse
5. Det Grønne Forskernetværk v/ Mads Ejsing
I har maks. fem minutter til at fremlægge jeres synspunkter. Det vil være en fordel, hvis I formulerer jer kort og præcist og prioriterer, hvilke synspunkter I vil præsentere for udvalget. Der er ikke tale om en debat, da formålet udelukkende er, at udvalget skal høre jeres synspunkter. Det er dog muligt at udvalgsmedlemmerne stiller jer nogle opfølgende spørgsmål.
Der kan deltage op til fire personer i ét foretræde. I bedes oplyse om alle deltagere med navn og e-mail.
Solveig Munk (EL) formand
Liv Gro Jensen (SF) næstforperson
Steffen Wich (S)
Jesper Kjeldsen (S)
Metin Lindved Aydin (RV)
Gert Bjerregaard (V)
Jakob Søgaard Clausen (DD)
Ud over udvalgets medlemmer deltager rådmanden for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø samt embedsmænd og udvalgets sekretær i udvalgsmøderne. I behandlingen af sagerne om Aarhus Havn inviteres de øvrige byrådsmedlemmer også til at deltage.
I kan læse mere om det at have foretræde her.
Hvis I har bemærkninger eller materiale, der skal lægges ved sagen/gøres tilgængelig for udvalget under foretrædet bedes I fremsende materialet inden mødet og senest kl. 14 mandag den 8. maj via mail til Byrådssekretariatet byraadsservice@ba.aarhus.dk med angivelse af udvalgets navn og mødedato.
Vi gør opmærksom på, at jeres bemærkninger bliver lagt offentlig tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside.
Hvis du/I ønsker at deltage digitalt, sender vi en kalenderinvitation til at deltage i mødet, hvor du/I skal være tilsluttet og klar på det angivne tidspunkt. Når I tilslutter jer mødet, vil I blive placeret i en lobby. Når udvalget er klar, vil I blive koblet på mødet. I tilfælde af, at der skulle opstå tekniske problemer, vil vi gerne noterer et telefonnummer, så vi hurtigt kan komme i kontakt med jer og få løst problemet, så vi sikrer jeres mulighed for at få foretræde for udvalget. Derfor må du/I gerne oplyse os et telefonnummer, hvor vi kan få fat i jer. Hvis du/I ønsker at deltage digitalt, fremsendes en vejledning i hvordan I anvender programmet. Hvis I har brug for yderligere vejledning i at anvende programmet, er I meget velkommen til at kontakte Byrådssekretariatet 8940 2250 på mandag og så vil vi gennemgå det med jer, så I føler jer tryg i at skulle anvende det.
Venligst bekræft at du har modtaget vores mail.
Hvis I har spørgsmål I ikke når at få afklaret i dag, er vi klar til at følge op så snart vi kan fra mandag morgen.
Med venlig hilsen
Cathrine Hedegård
Assistent
BYRÅDSSEKRETARIATET OG JURA
Borgmesterens Afdeling
Aarhus Kommune