3. august 2024
Kære naboer,
I har måske bemærket, at vi har livlig aktivitet i sejlsportscenteret og med flotte røde sejl på bugten.
Om få dage går 29er World Championships i gang ! Det er det største 29er VM nogensinde med 520 deltagere i 260 både fra 28 nationer.
29er-jollen er ungdomsjollen af OL-båden 49’er.
Der er dagligt kapsejladser 3-9. august ca 11-15 og med i alt 1000 daglige gæster i sejlsportscenteret er der pres på området.
Især den fredag 9. august efter 15.00 når alle skal væk fra området med bådene på store trailere – så vil der være pres på de trafikale forhold i området udenfor bommen til sejlsportscenteret.
Vi håber, at I vil nyde synet af bådene og den gode stemning – og at det opvejer de gener der evt. måtte være.
3.-9. august 2024