Hermed fremsendendes Referat, Præsentation og Årsrapport fra Generalforsamlingen og info om Konstituering af Bestyrelsen, samt info om Sct. Hans-arrangement og kort Aktuelt nyt.
Endnu en gang tak for Jeres deltagelse i en god og aktiv Generalforsamling d. 10. marts.
Vedlagt fremsendes underskrevet Referat, PP-præsentation samt underskrevet Årsberetning fra Generalforsamlingen, som også lægges på Fællesrådets hjemmeside www.faoe.dk.
Bestyrelsen holdt konstituerende bestyrelsesmøde mandag d. 17. marts.
Jan Schrøder Christiansen blev genvalgt til næstformand, og varetager fortsat kasserer-posten, administration og økonomi i Fællesrådet.
Torben Juul blev tildelt rollen som webmaster.
De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Torben Juul og Ebbe Lehnskov Johansen samt suppleant Thor Ussing blev budt velkommen i bestyrelsen.
Oversigt over den samlede bestyrelse kan ses på Fællesrådets hjemmeside.
På Generalforsamlingen blev kort annonceret at Fællesrådet igen i år støtter op om og samarbejder med Aarhus Internationale Sejlsportscenter om Sct. Hans Arrangement 2025 på Aarhus Ø.
Vedlagt fremsendes informationsfolder om Sct. Hans Arrangementet, med beskrivelse af arrangementet og anvisning på hvordan den enkelte forening kan støtte arrangementet.
Fællesrådet opfordrer til og håber at mange af Jer igen i år bakker op og støtter arrangementet økonomisk.
Visionsplanen for Aarhus Ø er efter endt høring blevet behandlet på Byrådsmøde d. 26. marts, og sendt til videre behandling i Kulturudvalget.
Indstilling og behandling af Høringssvar kan ses på Aarhus Kommunes og Fællesrådets hjemmeside.
Pier 3-Udviklingsplanen er fortsat under udarbejdelse ved Investorteamet.
Seneste forslag blev behandlet på Teknisk Udvalgsmøde d. 10. marts, og kan ses på Aarhus Kommunes og Fællesrådets hjemmeside.
Fællesrådet har haft møde med projektudviklerne d. 18. marts samt 26. marts for drøftelse af seneste forslag.
Fællesrådet har d. 17. marts haft møde med Aarhus Kommunes økonomichef om Økonomien for Aarhus Ø.
Pier 3-Udviklingsplanen forventes sendt til Magistraten ultimo april, og til Byrådsbehandling og efterfølgende sendt i offentlig Høring i maj.
Det forventes at Aarhus Kommune og Investorteamet holder Borgermøde 3 om Pier 3-Udviklingsplanen i løbet af maj måned.
Aarhus Kommunes Mobilitetsplan for hele Aarhus er i offentlig Høring frem til 13. april.
Aarhus Kommune har i weekenden 23.-24. marts etableret en ny optimeret trafikstyring af Nørreportkrydset, (som der ligger info om på hjemmesiden), og det bliver spændende at se og opleve virkningen af dette.
Fællesrådet har møde med Aarhus Kommunes byplanlægger og trafikingeniører d. 7. april, med henblik på at få arrangeret et dialogmøde om trafikforhold og Trafikplan for Aarhus Ø i Bylageret ultimo april.
God weekend og god læselyst til Jer Alle.
Husk jævnligt at kigge på www.faoe.dk , hvor der løbende kommer nyt.
De bedste hilsner og på glædeligt gensyn/genhør
På vegne af bestyrelsen for Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære havnearealer.
Med venlig hilsen
Ole L. Mikkelsen
Bestyrelsesformand
10.marts 2025
10.marts 2025
10.marts 2025
23. juni 2025